Yogamood universet

Mette Ernst er indehaver af Yogamood, et yogaunivers fyldt med kærlighed og passion til yoga, meditation og mindfulness.
Mette kendetegnes for at være en professionel, omsorgsfuld og dedikeret underviser. Hun skaber nysgerrighed hos deltagerne, og formår at veksle mellem udfordrende og healende øvelser, så deltageren går afbalanceret og opløftet fra undervisningen. Mette mødte yoga-universet i 1990.

Hun har en 2-årig (800 timer) Hatha yogalæreruddannelse bag sig fra 2009 - der siden er suppleret med immersions fra ind- og udland samt yogalæreruddannelse i Hormonyoga terapi hos Dinah Rodrigues og Yin yoga & mindfulness fra Sarah Powers i London.

Derudover har hun studeret vipassana meditation hos burmesiske munke i østen. Mette underviser med hjertet, og nyder at møde mangfoldigheden i sin undervisning.

I 2020 blev Mette uddannet Bindevævsterapeut, efter Stanley Rosenberg teknikken. Det er en blid ansigtsbehandling, hvor man arbejder nænsomt med meridianbanerne gennem bindevævet, og dermed beroligere nervesystemet.
Derudover vil man opleve ansigtet mere energifyldt og levende. I 2022 blev behandlingen udvidet med ansigtsakupunktur som tilvalg. Skriv til nedenstående mail, hvis du ønsker en Yin mood signaturbehandling på Østerbro.

Mettes interesse for balance og sanselighed har med tiden affødt en større interesse for meditation. I 2022 afsluttede Mette derfor et årsforløb med Peter Høgh som mentor – et forløb hvor der var god tid til at praktisere og undersøge meditation og kreativitet nærmere.
I 2024 har Mette afsluttet et lærerigt Breathwork og kuldetræningsforløb - at uddanne sig løbende, er en vigtig hjørnesten hos Yogamood.

Mette har 3 ugentlige yogahold i Yogastudiet på Østerbro samt 6 ugentlige firmahold på virksomheder i København.

Du er altid velkommen.
Namasté Mette

HELLO@YOGAMOOD.DK
+45 3131 7496