Yogamood universet
Mette Ernst er indehaver af Yogamood, et yogaunivers fyldt med kærlighed og passion til yoga, meditation, mindfulness og aromaterapi.
Mette kendetegnes for at være en professionel, omsorgsfuld og dedikeret underviser. Hun skaber nysgerrighed hos deltagerne, og formår at veksle mellem udfordrende og healende øvelser, så deltageren går afbalanceret og opløftet fra undervisningen, med en holistisk tilgang der kan katalyseres videre i hverdagen og i livets læring. Mette mødte yogauniverset i 1990.
Hun har en 2-årig Hatha yogalæreruddannelse bag sig, der siden er suppleret med immersions fra ind- og udland samt yogalæreruddannelse i Hormonyoga terapi hos Dinah Rodrigues og Yin yoga & mindfulness fra Sarah Powers i London.
Derudover har hun studeret vipassana meditation hos burmesiske munke i østen. Mette underviser med hjertet, og nyder at møde mangfoldigheden i sin undervisning.
I 2020 blev Mette uddannet Bindevævsterapeut med speciale i ALT (ansigtløftningsteknik), efter Stanley Rosenberg teknikken. Det er en blid ansigtsbehandling, hvor man arbejder nænsomt med meridianbanerne gennem bindevævet, og dermed beroligere nervesystemet. Derudover vil man opleve ansigtet mere energifyldt og levende. I 2022 blev behandlingen udvidet med ansigtsakupunktur som tilvalg. Skriv til nedenstående mail, hvis du ønsker en Yin mood signaturbehandling på Østerbro.
Mettes interesse for balance og sanselighed har med tiden affødt en større interesse for meditation.
I 2022 afsluttede Mette derfor et årsforløb med Peter Høgh som mentor – et forløb hvor der var god tid til at praktisere og undersøge meditation og kreativitet nærmere.
Du er altid velkommen.
Namasté Mette